Ved flytning til udlandet kan du ofte opnå store gevinster ved international skatteplanlægning af din pensionsformue. Uanset hvilket land du vælger at bosætte dig i, kan du med fordel anvende international skatteplanlægning. Hvilke fordele du kan opnå afhænger af flere forhold. Det afhænger således dels af valg af bopælsland, hvordan dine pensioner i dag er sammensat og hvordan din øvrige formue fordeler sig og tidspunktet for din fraflytning.
Jo hurtigere du påbegynder skatteplanlægningen, jo større fordele kan du opnå. Har du derfor planer om at tilbringe din pensionisttilværelse i udlandet, så kontakt os derfor i god tid. 5-10 år forud for flytningen er ikke for tidligt!
Pensionsopsparing adskiller sig principielt ikke fra anden opsparing. Du skal planlægge, så der opnås størst mulig pensionskapital af de foretagne indbetalinger og størst mulig fri kapital, når skatten er betalt. Rådet lyder enkelt, men det er de færreste der følger det.
Nedenstående beskrives de væsentligste elementer i International skatteplanlægning for pensionsmodtagere:
Pensionsindbetalinger
Allerførst skal du se på størrelsen og skatteværdien af dine pensionsindbetalinger. Størrelsen af indbetalinger afhænger jo af din økonomiske formåen og dine krav til pensionens størrelse. Skatteværdien af indbetalinger afhænger af din samlede personlige indkomst og valg af pensionsordning.
I de fleste tilfælde kan det svare sig at øge pensionsindbetalingerne væsentligt i en periode op til flytningen fra Danmark. Dette skyldes, at skatteværdien af pensionsindbetalinger ofte er væsentligt større end skatten på udbetalingstidspunktet. Pas dog altid på den danske fraflytningsskat / havelågeskat.
Valg af pensionsordninger
Når du har planer om flytning til udlandet, skal du særligt være opmærksom ved valg af pensionsordning(er). Valg af pensionsordning har væsentlig betydning for beskatningen af pensionskapitalen, herunder skat af den løbende værditilvækst (pensionsafkastskatten), skat af pensionsudbetalingerne og eventuel formueskat af pensionskapitalen.
-
Skat af pensionsudbetalinger
Hvordan du vil blive beskattet af dine pensionsudbetalinger afhænger dels af dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og dit kommende bopælsland og dels af den interne skattelovgivning i dit kommende bopælsland.
Som udgangspunkt bevarer Danmark beskatningsretten til pensionsudbetalinger i de fleste dobbeltbeskatningsaftaler som Danmark har indgået. Dette betyder at der generelt ikke er fordele forbundet med en flytning til udlandet, hvad angår skat af pensionsudbetalingerne. I dobbeltbeskatningsaftalerne med følgende lande, har Danmark dog ikke beskatningsret til en eller flere pensionstyper: Schweiz, Kroatien, Østrig, Holland m.fl.
Hvilke pensionsordninger der er mest gunstige afhænger af valg af bopælsland. I nogle lande er arbejdsgiverordninger at foretrække, i andre private ordninger. I nogle lande er ratepensioner og ophørende livrenter at foretrække, i andre livsvarige livrenter.
Danmark har altid beskatningsret til kapitalpensioner og tjenestemandspensioner. Dette medfører, at du ikke bør medtage kapitalpensioner til udlandet. Har du en tjenestemandspension, har du visse begrænsede muligheder for skatteplanlægning, kontakt os gerne herom.
-
Pensionsafkastskat, PAL-skat
Ved pensionering i Danmark kan du ikke umiddelbart påvirke størrelsen af beskatningsprocenten på afkastet af pensionskapitalen. PAL-skatten udgør således 15 % uanset om afkastet består af renter, udbytter eller avancer.
Som bosiddende i udlandet undgår du at betale den årlige PAL-skat, da den ikke længere skal betales af begrænset skattepligtige personer.
3. Formueskat af pensionskapital
Som bosiddende i udlandet, er du undergivet bopælslandets skattelovgivning. Dette gælder også en eventuel formueskat af din pensionskapital i Danmark. Er der således formueskat i dit bopælsland, vil det være nødvendigt at afklare hvorvidt din pensionskapital er formueskattepligtig.
I de fleste lande med formueskat kan pensionskapitalen udelades fra formueskattegrundlaget, såfremt pensionskapitalen ingen tilbagekøbsværdi har. Typiske danske pensionsordninger har dog tilbagekøbsværdi, hvorfor man bør undersøge om man med fordel kan overføre sin pensionskapital til en anden pensionsordning.
Omlægning af pensionsordninger er dog altid en helhedsvurdering, hvorfor det også vil være nødvendigt, at inddrage de skattemæssige konsekvenser ved udbetaling og løbende (PAL skat) ved en eventuel omlægning.
Inwema optimerer din pensionsopsparing
Som det fremgår af ovenstående, er optimering af din pensionskapital afhængig af flere forhold. Hvordan du bør tilrettelægge din pensionsopsparing er helt individuel og kræver konkrete beregninger med udgangspunkt i din økonomi og dit valg af bopælsland.
Der er rigtig mange gode grunde til at planlægge sin pensionsordning i alle situationer. Planlægningen rummer mange muligheder, men også en del faldgruber der skal undgås, herunder fraflytningsbeskatning på pensionsindskud.
Inwema anbefaler altid, at du søger kompetent rådgivning inden fraflytning, og gerne 5-10 år forud for fraflytningen. Sørg for at din rådgiver har ekspertise i skattelovgivningen i dit kommende bopælsland, i den danske skattelovgivning og i fortolkningen af dobbeltbeskatningsaftaler. Det er dog aldrig for sent at søge rådgivning.
Inwema anbefaler, at du får udarbejdet en handlingsplan i forbindelse med din fraflytning. Det betaler sig altid. Med en handlingsplan fra Inwema optimeres hele din økonomi til skattelovgivningen i dit kommende bopælsland og ikke kun din pensionsformue.
Kontakt Inwema, vi optimerer din formue.
Læs mere:
International Skatteplanlægning
Skatteplanlægning ved flytning til udlandet
Handlingsplan: Otium i udlandet
Fraflytningsskat / Havelågeskat
Tilmeld dig vores nyhedsbrev. 
|