Skatteplanlægning ved en flytning mellem to lande rummer ofte uforudsete muligheder, som du ikke bør gå glip af. Inwema tilbyder derfor at udarbejde en handlingsplan, der tager udgangspunkt i din økonomi og ønsker og forventninger til fremtiden.Omfordeling af din formue
Ved en flytning til udlandet skal du være særligt opmærksom på forskellene i skattereglerne mellem landene. Forskellene har store konsekvenser for, hvordan din formue bør fordeles på fri formue, selskabsformue og pensionsformue. Dette er et væsentligt element i international skatteplanlægning.
Antages det for eksempel, at din formue fordeler sige ligeligt mellem fri formue, selskabsformue og pensionsformue, og du ønsker at flytte til Frankrig, kan den frie formue med fordel flyttes fra fri formue til pensionsformue. Dette skyldes at skatteværdien af dine pensionsindbetalinger i Danmark udgør op til 60 %, mens den effektive beskatning ved udbetaling i Frankrig udgør helt ned til ca. 12-14 %.
Omfordeling af formuen skal altid ske inden fraflytning. Dette skyldes, at omfordelinger der ikke efter intern dansk lovgivning er skattepligtige kan være skattepligtige i dit fremtidige bopælsland. Dette er for eksempel tilfældet ved en omlægning fra en kapitalpension til en ratepension i de fleste lande.
Ovenstående er blot enkelte muligheder for en omfordeling af formuen til pensionsformue og en intern omfordeling af selve pensionsformuen. I mange tilfælde bør du ligeledes ændre på sammensætningen af den fri formue, fx ved at investere i akkumulerende investeringsforeninger frem for udbytteudloddende aktier, optage gæld i fast ejendom, indskyde midler på særlige skattebegunstigede livsforsikringer, mv.
Hvordan din handlingsplan skal se ud, afhænger af mange individuelle forhold. En ting er dog sikkert – en handlingsplan fra Inwema giver dig det optimale udgangspunkt for international skatteplanlægning.
Andre elementer i en handlingsplan fra Inwema
Ovenstående er blot et enkelt element som kan indgå i en handlingsplan fra inwema.
- Reducering eller eliminering af dansk fraflytningsskat
- Muligheder og begrænsninger for ophold i Danmark
- Generel gennemgang af den aktuelle skattelovgivning i dit bopælsland.
- Social sikring og reducering af sociale bidrag
Timing er et væsentligt element i international skatteplanlægning. Det kan være dyrt at foretage handlinger på forkerte tidspunkter. En handlingsplan fra Inwema indeholder derfor afslutningsvis på punktform en beskrivelse af timingen i udførelsen af handlingsplanen.
For at opnå de største fordele ved en handlingsplan fra Inwema skal handlingsplanen udarbejdes 5-10 år forud for fraflytningen. Det er dog aldrig for sent at påbegynde handlingsplanen. Tøv derfor ikke med at kontakte os, selvom du skal flytte i næste måned. Kontakt Inwema, for et uforpligtende tilbud på udarbejdelse af din individuelle handlingsplan. Tilmeld dig vores nyhedsbrev. 
|