Inwema - Internationale skattejurister











Skat i Portugal

Portugal er et lidt overset land i relation til skatteforhold og andre økonomiske fordele ved køb af bolig eller ved tilflytning. Især området omkring Algarvekysten er dog blevet eftertragtet for mange udlændinge, der enten køber bolig eller bosætter sig der.

Har du placeret dine midler i typiske danske pensionsopsparingsordninger, vil du ikke umiddelbart kunne opnå skattemæssige fordele i beskatningen af dine pensionsudbetalinger ved bosættelse i Portugal, idet der er tale om en såkaldt omvendt creditbeskatning i medfør af den dansk-portugisiske dobbeltbeskatningsaftale. Det betyder reelt, at beskatningsniveauet vil være det samme som ved forbliven i Danmark. Der findes dog visse begrænsede muligheder for at reducere beskatningen.

Har du stor fri formue vil du kunne opnå store skattefordele ved at slå dig ned i det portugisiske.

Ligesom i Danmark betales der ej heller formueskat, og arveskatter mellem ægtefæller og livsarvinger er ligeledes et ikke eksisterende fænomen. Det faktum at også livsarvinger er fritaget for arveafgift og den lave afgift der pålægges alle andre arvinger, kan være en væsentlig årsag til at bosætte sig i Portugal.

Kort beskrivelse af skattelovgivningen i Portugal:

Indkomstskat i Portugal: Lønindkomst beskattes med progressive skattesatser der udgør 10,5 – 42 %, hvor den højeste sats nås ved en indkomst større end 62.546 EUR.

Sociale afgifter i Portugal: Lønmodtagerens andel af sociale afgifter udgør 11 % af bruttolønnen. De sociale afgifter er fradragsberettigede i den skattepligtige indkomst.

Arveafgifter i Portugal: Der er ingen arveafgift mellem ægtefæller og på livsarvinger.

Formueskat i Portugal: Formueskat opkræves ikke i Portugal.

Aktieavanceskat i Portugal: Aktieavancer af aktier ejet mere end ét år er skattefrie, er aktierne ejet i mindre end ét år beskattes avancen med 10 %.

Aktieudbytteskat i Portugal: Aktieudbytter beskattes med 20 %.

Ejendomsavanceskat i Portugal: Fortjeneste ved salg af fast ejendom medtages med 50 % i den skattepligtige indkomst. Er der tale om ens primære bolig, og geninvesteres ejendomsavancen i ny primær bolig, er ejendomsavancen dog skattefri.

Kapitalindkomstskat i Portugal: Renteindtægter beskattes med 20 %.

Moms i Portugal: Satserne er differentierede, hvor den almindelige udgør 20 %. For fødevarer er satsen 5 %.

Selskabsskat i Portugal: Selskabsskatten udgør 25 %, for visse selskaber dog kun 20 %.


Som bosat i Portugal vil du normalt kunne opnå følgende fordele:

  • Ingen eller lav beskatning af aktieavancer
  • Lav beskatning af udbytter
  • Ingen eller lav beskatning ved arv og gave

 

Kontakt Inwema, og få udarbejdet din handlingsplan for international skatteplanlægning ved flytning til Portugal.

Inwema December 2008

Version til udskriftVersion til udskrift Send til en venSend til en ven






Inwema - Internationale skattejurister

Inwema | Internationale skattejurister Kontakt os | +45 3169 3169 | Sitemap | Disclaimer